Sådan lyder det sammenfattede budskab fra formanden for KL's Teknik- og Miljøudvalg, Martin Damm (V), i en kommentar til regeringens forslag til en ændring af planloven.
- I KL har vi hele tiden været skeptiske over for, at man ved den seneste planlovsændring lavede særregler for 29 kommuner, og at man pålagde disse kommuner at sige ja til boliger og erhverv i stedet for at lade den enkelte kommune træffe sin egen afgørelse, siger Martin Damm i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Derfor hilser jeg det velkomment, at vi nu får ens regler for alle, og at alle 98 kommuner på flere punkter får bedre mulighed for at skabe vækst og udvikling. Bl.a. en friere adgang til at opføre nye boliger i udkanten af landsbyer og til at udnytte overflødiggjorte bygninger til erhverv og helårsboliger.
- Og regeringen skal have ros for, at kommunerne får selvbestemmelsen tilbage i forhold til, om man vil give tilladelse til byggeri i landzoner. Det giver bedre mulighed for strategisk planlægning og for at prioritere udvikling bestemte steder, siger Martin Damm.
Lad os om butikslivet
Martin Damm kritiserer dog, at regeringen vil indskrænke kommunernes frihed til selv at regulere, hvilken detailhandel de ønsker. Bl.a. vil kommuner med mellemstore byer ikke længere kunne tillade opførelsen af fx byggemarkeder eller møbelbutikker på over 2000 m2.
- Folketinget burde ikke se det som sin opgave at bestemme over, hvilket butiksliv vi ønsker ude i de enkelte kommuner. Regeringens forslag er på dette område udtryk for en centralistisk tankegang og en manglende tiltro til, at vi, der sidder med ansvaret lokalt, selv er i stand til at træffe fornuftige beslutninger, siger Martin Damm og slutter:
- Det harmonerer meget dårligt med regeringens erklærede ønske om at sikre afbureaukratisering og sikre større lokalpolitisk råderum.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.