ESBJERG: Det er ikke i orden, at Esbjerg Kommune sidste sommer gav sig selv dispensation til at skære grøde i Mølledammen i Ribe for at få et blankt vandspejl. Det har Miljø- og Fødevareklagenævnet nu afgjort, efter at Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening havde klaget, skriver JydskeVestkysten.
Mølledammen ligger i et Natura 2000-område, og det sætter grænser for indgreb i søen. Kommunen har i årevis forsøgt at finde en måde at omgå reglerne, blandt andet i 2022 ved at give sig selv dispensation, men den dispensation ophæves altså nu af klagenævnet, som fastslår, at afgørelsen er endelig.
Alligevel er Anders Rohr Jørgensen (V), medlem af Esbjergs klima- og miljøudvalg, indstillet på, at kommunen skal gå i gang med at skære grøde. "Nu må vi se, om vi kan finde et politisk flertal for det, for så er kommunen altså stadig selv myndighed på området. Så må vi tage konsekvenserne efterfølgende," siger han til JydskeVestkysten.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.