ESBJERG: Otte medlemmer af Esbjerg Byråd har meldt sig ind i Danmarks Naturfredningsforening i Esbjerg efter en sag om dispensation til grødeskæring i Mølledammen i Ribe. Byrådsmedlemmer har meldt sig ind for at få indflydelse i DN Esbjerg og på deres intention om at indgive en klage over dispensationen. Det skriver JydskeVestkysten.
Dispensationen til grødeskæring kommer efter flere års diskussion om en strategi for skånsomt at kunne vedligeholde området omkring Mølledammen. DN Esbjerg har meldt ud, at de vil klage over dispensationen, da grødeskæring vil forringe vandkvaliteten og leveforholdene for fisk og dyreliv. Det er det, politikerne nu melder sig ind for at få indflydelse på, da en klage vil kunne udskyde dispensationen, indtil Miljø- og Fødevareklagenævnet har taget stilling i sagen.
- At de vil klage over Mølledammen er det, der har fået bægeret til at flyde over, men vi har efterhånden set det mange gange, at sager trækkes ud i det uendelige. Men i stedet for at brokke os må vi se, om vi kan få indflydelse den anden vej rundt. Hvis de klager nu, kan vi ikke gøre noget, og så sker der formentlig ikke noget i Mølledammen før i det nye år, men som medlem kan vi fremadrettet gøre vores indflydelse gældende i det, vi selv mener er en mere fornuftig retning, siger Anders Rohr Jørgensen (V), der er et af de otte byrådsmedlemmer.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.