Projektet ”Økosystembaseret havplanlægning i Køge Bugt” skal kortlægge bugtens dyr, planter og natur og udvikle værktøjer og anbefalinger, som kan bruges, når Danmarks Havplan skal drøftes i 2027.
Bag initiativet står Køge Bugt Alliancen, der består af Stevns, Køge, Solrød, Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby kommuner, sammen med Tænketanken Hav. Kortlægningen koster 3,8 millioner kroner og løber fra 1. maj 2026 og to år frem.
Ifølge Køges borgmester Ken Kristensen (V), der udtaler sig på vegne af Køge Bugt Alliancen, handler projektet om at vende perspektivet i havplanlægningen.
- Hidtil har vi mennesker kigget på bugten og besluttet, hvor der skal være plads til vindmøller, klapning, fiskeri eller sejlrender. Nu starter vi helt forfra og ser på bugten som natur. Hvad har den brug for, for at Køge Bugt igen kan komme i god tilstand?, siger han.
Køge Bugt er ifølge projektet både et af Danmarks mest belastede og bedst kortlagte havområder. Bugten er blandt andet presset af næringsstofudledninger, råstofindvinding, miljøfarlige stoffer samt byggeri og infrastruktur. Samtidig lever området ikke op til nationale og europæiske miljømål.
Skal være en del af de politiske forhandlinger
Metoden går ud på at samle viden om både de aktiviteter der påvirker havet, og den natur der findes i området. Det kan for eksempel være udledninger, byggeri og råstofindvinding på den ene side og fisk, fugle og ålegræs på den anden. Når oplysningerne lægges oven på hinanden, skal det blive tydeligere, hvor menneskelige aktiviteter rammer sårbar natur, og hvor der er behov for bedre beskyttelse eller genopretning.
Kortlægningen skal blandt andet danne grundlag for scenarier for, hvordan bugten kan udvikle sig frem mod 2050, og for anbefalinger til Danmarks Havplan i 2027. Her ønsker kommunerne langs bugten, at resultaterne skal indgå i de politiske forhandlinger.
Ken Kristensen understreger, at arbejdet fortsat er vigtigt, selv om dele af Køge Bugt for nylig er blevet udpeget som marin naturnationalpark.
- Havmiljøet i bugten er presset, og derfor har bugten brug for al den beskyttelse, vi kan skaffe. Med projektet her baner vi vejen for, at vi i Danmark fremover planlægger havet ud fra, hvad naturen og biodiversiteten kan holde til, siger han.
Lokal indragelse er vigtigt
En central del af projektet er lokal inddragelse. Borgere, grønne organisationer, erhvervsliv og myndigheder skal bidrage gennem workshops, følgegrupper og aktiviteter ved Havets Folkemøde i både 2026 og 2027.
Ifølge Liselotte Hohwy Stokholm, adm. direktør i Tænketanken Hav, er den lokale forankring afgørende.
- Den tætte lokale forankring med kommuner, borgere og aktører er helt central for at lykkes med dette projekt, fordi det er her, viden, erfaringer og hensyn mødes. Det skaber både bedre løsninger og et større fælles ejerskab for havets fremtid, siger hun.
Projektet er samtidig tænkt som første skridt mod en ny national praksis for havplanlægning. Erfaringerne fra Køge Bugt skal senere kunne overføres til andre danske havområder som Lillebælt, Limfjorden og Storebælt.
Seabreak finansierer størstedelen af projektet med 3,1 millioner kroner, mens Køge Bugt Alliancen bidrager med 185.000 kroner og medarbejdertimer. Derudover deltager blandt andre NIVA Danmark, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Democracy X og Danmarks Miljøportal.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
