Der er behov for en samlet plan for, hvordan Danmark skal nå sit mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030.
Der mangler fortsat en plan for, hvordan 16 mio. ton drivhusgasser frem mod 2030 bliver reduceret. Og det er der behov for hurtigst muligt. Sådan lyder det i en vurdering af regeringens klimaprogram fra Klimarådet.
Rådet understreger, at det er positivt, at der er vedtaget politik, der dækker en femtedel af reduktionsbehovet for drivhusgasser frem mod 2030. Målet er 20 mio. ton reduktion.
Men det er afgørende, at der så snart som muligt tages stilling til, hvordan de resterende 16 mio. ton bliver reduceres, hvis målet skal nås.
Det siger formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, i en pressemeddelelse.
Agér hurtigt
- Den mest effektive metode til at nå vores klimamål er ved at sætte hurtigt ind, så de forskellige initiativer har tid til at virke.
- Hvis regeringen ikke allerede nu træffer flere politiske beslutninger om en større del af indsatsen, risikerer vi at stå i en situation, hvor vi skal indhente en masse, fordi vi er kommet for sent i gang med de ting, som vi ved, virker, siger han.
Klimarådet er et uafhængigt organ af danske eksperter, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske på en effektiv måde.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.