THISTED: Det er udtryk for "en virkelig afslappet tilgang til håndhævelse af miljølovgivningen fra kommunens side," lyder det fra blandt andre professor i miljøret Ellen Margrethe Basse i en sag, hvor Thisted Kommune i en række tilfælde har nøjedes med en såkaldt indskærpelse over for et lokalt landbrug, der har brudt miljøloven ved bl.a. at forurene et vandløb.
Det er fagbladet Ingeniøren, der har afdækket, hvordan 39 brud på miljøloven og gældende regler på landbruget Vestermark i 37 tilfælde kun har ført til indskærpelser. Blot en har ført til en politianmeldelse. Ifølge professoren er det er et landsdækkende problem, at der er meget lidt fokus på håndhævelsen ved overtrædelser af miljøbeskyttelseslovgivningen. Godt 290 sager om vandløbsforurening i 2022-2025, fordelt på 23 kommuner, har ført til 31 politianmeldelser, og 14 af de sager er endt med bødestraf.
Thisted Kommune afviser over for mediet kritikken. "Som myndighed er indskærpelse den hårdeste form for håndhævelse, vi har. I langt de fleste tilfælde bliver indskærpelsen efterkommet af landmanden, hvorfor det ikke er nødvendigt af håndhæve yderligere", lyder det bl.a. i et skriftligt svar.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.










