
KØBENHAVN: Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Borgerrepræsentation ønsker efter stormen Urd nu at fremrykke kommunens projekter udi stormsflods- og skybrudssikring, skriver DR København.
En af bannerførerne er teknik- og miljøordfører i Københavns Borgerrepræsentation, Mette Annelie Rasmussen (R):
- Urd giver anledning til, at vi skal have sat fut i vores skybrudssikring og stormflodssikring. Vejret venter ikke, siger hun.
Også gruppeformand for Det Konservative Folkeparti og medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Jakob Næsager, vil have fremskyndet arbejdet med at sikre hovedstaden.
- Vi skal have fremskyndet planerne om at bygge et dige i hver ende af havnen. Vi kan simpelthen ikke risikere at store dele af København bliver oversvømmet af havvand, siger han.
I Liberal Alliance mener gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation, Heidi Wang, at indsatsen imod vandmasserne skal tackles gennem et nationalt samarbejde.
- Københavns Kommune skal arbejde tæt sammen med staten og sikre kysten. Vi kan ikke gøre det alene, siger hun til DR København.
Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Morten Kabell, er ude at rejse. Han har derfor ikke haft mulighed for at udtale sig.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.