Der er gang i byggeriet af kvarterer i København. Men udviklingen af byen sætter et markant klimaaftryk. Og der er behov for "at gentænke" vores måder at udvikler byer på, hvis vi skal nå i mål med Paris-aftalen.
Sådan lyder budskabet i et nyt dansk studie, der for første gang har beregnet CO2-aftrykket fra omdannelsen af et helt byområde. Konkret Århusgadekvarteret i hovedstadens bydel Nordhavn. Det skriver Videnskab.dk.
Analysen viser, at CO2-forbruget alene ved at bygge dette kvarter svarer til 23 procent af Danmarks samlede tilladte CO2-forbrug for boliger på et år, hvis Danmark skal nå Parisaftalens klimamål.
- Vi tror, at vi er klimadukse, lyder reaktionen fra Jan Karlshøj, lektor ved DTU Construct og blandt andet forsker i bæredygtige løsninger i byggeri.
- Men mange tal peger på det modsatte, konstaterer han med henvisning til studiet.
CO2-budgettet gange fire
Ifølge forskernes beregninger står Århusgadekvarteret i Nordhavn alene for knap en fjerdedel af al den CO2, som Danmark må udlede fra boliger.
Da Århusgadekvarteret ifølge studiet betragtes som repræsentativt for byudviklingen i København, har forskerne regnet videre på de lokale tal og fundet ud af, at byudvikling i København årligt belaster med 231.441 tons CO2.
Det svarer til 374 procent af Danmarks samlede årlige CO2-budget for boligbyggeri. Eller i grove træk det årlige CO2-budget for boliger ganget med fire.
Tallene er baseret på grove beregninger og skal læses med forbehold. Men de er altså et udtryk for, hvad man kan bruge den nye metode for beregning af et helt byområdes klimaaftryk til.
Genbrug og strengere lovgivning
Op mod 92 procent af byggerier i typiske byudviklingsområder i København er nybyggeri, mens en forsvindende lille del af byudviklingen er genbrug af gamle bygninger, der er omdannet til boliger og kontorer.
Genbrug er ikke altid den bedste løsning. Det afhænger af sammenhængen, skriver forskerne i studiet. Samtidig pointerer de dog, at vi i fremtidens byplanlægning i højere grad bør "prioritere genbrug af eksisterende bygninger".
I studiet foreslår forskerne desuden, at man for at reducere klimabelastningen kan kigge på strengere kulstofgrænser i byggelovgivningen og brugen af mere klimavenlige byggematerialer – det kunne være træ i stedet for beton.
For nemt at rive ned
Jan Karlshøj mener, at skal man fremadrettet gøre det mere attraktivt at genanvende bygninger, bør man kigge på reglerne for nedrivning. For det er meget nemmere at rive en bygning ned end at leve op til byggekrav, når man vil bevare.
Jan Karlshøj understreger, at budskabet i det nye studie er rigtig godt.
- Det er et værdifuldt stykke arbejde på byplan, hvilket der er meget brug for, og som kan bruges af politikere, når de laver lokalplaner, siger han.
Bag studiet står forskere fra Det Kongelige Akademi i København og Aalborg Universitet. Forskerne bag har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.
Forskningen er desuden støttet og betalt af Innovationsfonden og arkitektfirmaet Cobe.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
