
KØBENHAVN: Onsdag aften fik Københavns Kommunes klimaplan 'Cities Climate Leadership prisen'. Prisen blev uddelt i London af Siemens og verdens 40 største byer med New Yorks borgmester Michael Bloomberg i spidsen.
I konkurrence mod byer fra hele verden, bl.a. London, Bangkok og New York blev Københavns Kommune hyldet for implementeringen af byens klimaplan. Sidste uge blev Københavns klimatilpasningsplan internationalt hædret med verdens største designpris, Index Award.
- Hver gang vi omsætter de grønne planer til konkrete indsatser, der ændrer københavnernes hverdag, hvad enten det er omstilling til biomasse på kraftværkerne eller fjernkøling af bygninger med havvand, så øger det livskvaliteten i København. Samtidig skaber det interesse for danske løsninger rundt omkring i verdens storbyer, og det giver danske virksomheder bedre muligheder for at afsætte dansk teknologi og know how, siger overborgmester Frank Jensen (S).
Københavns Kommune vandt i kategorien 'Carbon Measurement & Planning' for byens 2025-klimaplan. Prisen er en anerkendelse af byens ambitioner og kvalifikationer inden for grøn byudvikling og reduktion af CO2. Initiativerne i klimaplanen har allerede bidraget til en reduktion af CO2-udledningen med 24 pct. i perioden fra 2005 til 2012. Planen indeholder 65 konkrete initiativer, der fordeler sig på fire indsatsområder: energiforbrug, energiproduktion, mobilitet og Københavns Kommune som klimavirksomhed.
City Climate Leadership prisen giver global anerkendelse af byer, hvis handlinger på klimaområdet fungerer som inspiration til andre byer i verden.
- C40 og Siemens City Climate Leadership Awards går til byer, som ikke venter på national eller international handling, men selv leder vejen ved at håndtere klimaudfordringerne, siger formand for C40 og borgmester i New York Michael Bloomberg.
En uafhængig international jury har udvalgt vinderne, juryen har bl.a. bestået af bl.a. Ritt Bjerregaard, tidligere overborgmester i København, og repræsentanter fra Verdensbanken.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.