KØBENHAVN: Der skal slukkes for lyset flere steder i Københavns parker og offentlige arealer. Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune er mandag eftermiddag blevet enig om at slukke lyset om natten flere steder i byen.
Med beslutningen har man lagt op til, at lyset bliver slukket i 25 parker og grønne arealer i tidsrummet fra midnat til klokken fem om morgenen. Det oplyser udvalgsmedlem Knud Holt Nielsen (EL) til TV 2 Lorry.
Derudover ønsker man at droppe facadebelysningen 45 andre steder i byen i samme tidsrum og generelt at sænke gadebelysningen med ti procent alle steder undtagen ved supercykelstier.
Teknik- og Miljøudvalget skal nu i dialog med Københavns Politi finde ud af, hvilke områder der helt specifikt skal slukkes, oplyser Knud Holt Nielsen.
Flere hovedstadkommuner er med
12 kommuner har tilkendegivet over for TV2 Lorry, at de skruer ned for lyset om natten.
Det gælder Allerød, Fredensborg, Roskilde, Hørsholm, Køge, Hillerød, Albertslund, Lejre, Solrød, Ballerup, Høje Taastrup og senest Københavns Kommuner.
Nogle af kommunerne har besluttet at slukke hver anden eller hver tredje gadelampe, mens andre slukker eller dæmper belysningen i udvalgte områder i nattetimerne.
Der er dog stadig kommuner, der ikke ønsker at røre ved gadelyset. Det drejer sig om Stevns og Rødovre kommuner, der fortsat ingen overvejelser har i forhold til besparelser på gadebelysning.
TV 2 Lorry har kontaktet samtlige 34 kommuner i sendeområdet for at høre, om de har slukket eller dæmpet gadebelysning for at spare på strømmen. 17 kommuner er i skrivende stund vendt tilbage.
Rettelse:
Rubrik ændret til "Københavns Kommune slukker endnu mere lys - som flere andre hovedstadskommuner" i stedet for "Københavns Kommune slukker endnu mere lys - og flere kommuner følger." kl. 11.30
Mellemrubrik "Flere hovedstadskommuner er med" - rettet fra "Hovedstadskommuner følger trop" kl. 11.30
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.