

KOLDING: Ordningen med delebiler vinder frem blandt private, og nu indfører Kolding som den første kommune i Danmark et delebilssystem i kommunens biler. Ideen med delebiler er, at flere deles om den samme bil. Man booker bilen, når man har brug for den, og betaler udelukkende efter forbrug.
- Kommunen har indgået et samarbejde med Hertz Delebilen, der har tilpasset det eksisterende bookingsystem, så det nu opfylder Kolding Kommunes behov og ønsker - og det kan nemt overføres til andre kommuner i hele landet, siger Kim Svennum, som er ansvarlig for projekter inden for optimering af kommunens biler og kørsel.
- Delebilssystemet gør det nemt at overskue omkostningerne, idet den enkelte afdeling i kommunen faktureres direkte. Dette øger bevidstheden blandt medarbejderne om ansvarsfuld brug af ressourcerne, forklarer han.
Adgang døgnet rundt
Kolding forventer at få optimeret driften ved en bedre udnyttelse af bilerne - og dermed reducere omkostningerne og antallet af biler samlet set. Kommunen får desuden adgang til statistik over kapacitetsudnyttelsen, som giver bedre mulighed for at tilpasse ressourcerne.
Bilerne er samlet i en fælles pulje, så den enkelte medarbejder kan vælge mellem flere bilmodeller og -størrelser. Delebilerne åbnes og låses med medarbejderens eget delebilskort, de har adgang til flere af kommunens biler, og de skal ikke beregne ekstra tid til at hente og aflevere nøglen, da den befinder sig i bilen.
Bilen bestilles online, og turen afsluttes automatisk, så bilen straks er klar til næste bruger. Ud over at spare tid på administration af nøgler, benzinkort mv. kan medarbejderen også hente bilen døgnet rundt. Dette er en stor fordel for eksempelvis kommunale funktioner, som arbejder uden for normal kontortid.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.