
KOLDING: I et brev til transportministeren anmoder Koldings borgmester, Knud Erik Langhoff (K), transportministeren om, at række ud til DSB. Det sker, fordi DSB's nye køreplan, som trådte i kraft i december 2024, forringer vilkårene for pendlerne i Kolding, Lunderskov og Vamdrup.
Ifølge brevet er der 7,7 procent færre afgange mellem Kolding og Aarhus, og 8 procent færre afgange mellem Kolding og København, hvor man kan undgå at skifte tog. Hårdest ramt er byerne Lunderskov og Vamdrup, som har 30 procent færre afgange mod København og Kolding.
Ifølge borgmesteren strider denne udvikling mod de politiske mål:
"Kolding Kommune har udarbejdet en ambitiøs grøn mobilitetsplan, hvor fremtidig vækst i transport skal foregå med andre transportformer end privatbil. I planen spiller tog en væsentlig rolle for at nå målet om en fordobling af rejsende i den kollektive trafik fra 2 pct. til 4 pct.," står der i brevet.
DSB bekræfter forringelsen
Det er korrekt, at der er sket en forringelse af køreplanen i Kolding, men også generelt, siger informationschefen i DSB, Tony Bispeskov til DR.
Ifølge Tony Bispeskov er jernbanenettet én stor byggeplads for tiden. Det betyder, at DSB har færre spor at gøre godt med, når de planlægger deres afgange, og derfor ikke kan planlægge med samme antal afgange som tidligere. Men han understreger overfor mediet, at togtiderne vil blive forbedret, når ombygningen er færdig.
Knud Erik Langhoff, der skriver brevet på vegne af et enigt byråd, afslutter brevet med en anmodning til Transportministeren om "som politisk ansvarlig at tage kontakt til DSB med henblik på snarest mulig at sikre en bedre togbetjening med flere afgange uden skift til og fra Kolding, Lunderskov og Vamdrup".
MBH
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.