Kommunale beredskaber i aftale-klemme

Gensidig respekt og ordentlighed er efter min opfattelse en del af det grundlag, aftaler bliver lavet på, og ikke mindst med en forventning om, at alle parter vil honorere deres del af en aftale.

Efterhånden tvivler jeg på, om staten - nærmere bestemt Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen - har samme opfattelse af det at lave aftaler. Og det peger for mig ikke i retning af lysere tider. I hvert fald ikke som det ser ud lige nu for os som nordjyder og herunder også de nordjyske kommuner.

De seneste år er økonomiaftaler mellem kommuner, regioner og staten blevet indgået med en alt for stærk og overskyggende fokus på penge, besparelser og bundlinje, og samtidig med en helt afgørende mangel på indhold, faglighed og kvalitet. Det er, efter min opfattelse, dybt problematisk.

Den økonomiaftale, som blev indgået i 2014, handlede om det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab. Og det er blot kommunerne, der har overholdt aftalen og det er helt uacceptabelt. Af netop den aftale fremgår det blandt andet, at den statslige del af beredskabet, nemlig Beredskabsstyrelsen, og de kommunale redningsberedskaber hver især skulle effektivisere og spare 75 mio. kr. Desværre må vi nu konstatere, at mens de kommunale redningsberedskaber har leveret besparelser for 75 mio. kr. og honoreret aftalen, så har det statslige Beredskabsstyrelsen ikke leveret sin del af besparelser for 75 mio. kr. og det endda uden, at det har haft de helt store konsekvenser for Beredskabsstyrelsen. Det kan vi, i de nordjyske kommuner, ikke forstå - for en aftale er vel en aftale?

Nye krav til udsultede beredskaber
Udover kravet om effektiviseringer og besparelser på 75 mio. kr. indeholdt økonomiaftalen fra 2014 også følgende:

1. Gennem effektiviseringer skal 92 kommunale redningsberedskaber blive til 20.

2. De skal organiseres som paragraf 60-selskaber. Det betyder, at de skal konstrueres og forstås som en 'selvstændig kommune' med én opgave: nemlig at drive redningsberedskab.

3. Dette paragraf 60-selskab eller denne 'selvstændige kommune', som de kommunale beredskaber nu er, skal ifølge aftalen spare 75 mio. kr. til staten i form af et mindre blokstilskud. Og de nye 20 'selvstændige kommuner' skal oveni tilsammen spare yderligere 100 mio. kr. (10 millioner i Nordjylland) til ejerkommunerne, som så kan bruge effektiviseringen til andre kommunale områder herunder børn, ældre, skoler osv.

Foran ligger der så nu endnu et sparekrav på 100 mio. kr. for de kommunale redningsberedskaber - en besparelse, som ifølge aftalen skal gå i kommunekassen. Det lyder jo umiddelbart som en god ide, hvis det ellers var muligt at skære yderligere i redningsberedskabets budget.

I forvejen kæmper de nordjyske beredskaber for at få ressourcerne til at slå til for at kunne rykke ud til brande, redningsarbejde ved trafikulykker og akutte uheld med farlige stoffer i søer, i vandløb og i havne. Altså de 'hverdagsopgaver', som beredskabet forventes at kunne klare. Så med fokus på indhold og udgangspunkt i vores faglighed bliver vi i de kommunale beredskaber nødt til at afvise det kommende sparekrav på 100 mio. kr.

Effektiviseringskravet på 100 mio. kr. udsulter et i forvejen presset redningsberedskab, og er et klokkeklart udtryk for Finansministerens og finansministeriets fokus på ren og skær økonomi uden nogen form for fokus på de kommunale redningsberedskabers evne til at løse de opgaver, der forventes af dem.

Vores hverdag og tilværelse har de seneste år været præget af et andet og langt mere komplekst og alvorligt trusselsbillede. Det kræver, at de kommunale redningsberedskaber og den statslige del, Beredskabsstyrelsen, er nødt til at have en klar aftale om både opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med det, vi kalder de mere specialiserede beredskabsfunktioner. I 2014 aftalte KL og Regeringen, at en decideret aftale vedrørende de specialiserede beredskabsfunktioner skulle drøftes og endeligt aftales. De drøftelser har endnu ikke fundet sted, og endnu engang kan vi i kommunerne så konstatere, at en aftale tilsyneladende ikke er en aftale.

Det er helt bydende nødvendigt og afgørende at få afklaret, hvem der har hvilke opgaver, og hvem der har hvilket ansvar i forbindelse med store komplekse ulykker med vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser som for eksempel terror. I sådan et tilfælde vil vores borgere helt naturligt og med god ret forvente hjælp og styring af myndigheder og fagpersoner - uanset om de kommer fra stat eller kommune.

Hvem gør hvad?
De kommunale beredskaber er fagligt dygtige og kompetente og vil med de nødvendige ressourcer - herunder det korrekte udstyr og den rigtige efteruddannelse - kunne håndtere netop større hændelser, ulykker og terror og dermed være i stand til at være den professionelle 'fortrop' i forhold til at udføre specialiserede beredskabsfunktioner ved eksempelvis et terrorangreb.

Men samtidig efterlyser vi information om, hvor de specialiserede redningsberedskaber er placeret i forhold til disse nye opgaver og samtidig en specifikation af ankomsttider i forbindelse med større utilsigtede hændelser, hvad enten det drejer sig om miljøkatastrofer eller et terrorangreb.

Denne afklaring kræver netop den drøftelse af ansvar og opgaver og ikke mindst flere ressourcer, som finansministeren og Finansministeriet ikke vil tage med os og Kommunernes Landsforening. Jeg undrer mig over, at finansministeren og Finansministeriet tør at lade være - det er noget af en risiko at løbe. Vi er mange, der krydser fingre ... for hvornår indtræffer terrorangrebet, den helt store ulykke eller katastrofe?

Der er efter min opfattelse meget, der skal ændre sig, for at fremtiden ser lys og positiv ud, og vi går imod lysere tider...

Vi, i de kommunale redningsberedskaber, er ganske enkelt kommet i en aftale-klemme mellem finansministeren og Finansministeriet, der har fokus på økonomi, Moderniseringsstyrelsen, som vil finde effektiviseringer og Forsvaret, der er ansvarlige for indholdet i aftalen. De tre taler ikke sammen og værst af alt; de taler ikke med os i de kommunale redningsberedskaber.

Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre Finansministeren og Finansministeriet til at få taget snakken med Forsvaret og Moderniseringsstyrelsen. Og vigtigst af alt siden invitere os, i de kommunale redningsberedskaber, til den drøftelse han skylder os. Jeg er klar over, at det er skiftende finansministre, der har siddet for bordenden, men det fritager ikke hver enkelt finansminister for ansvar. Arv og gæld følger med.

Så går vi mod lysere tider...? Tjahh, det gør vi, hvis vi i fremtiden kan forvente, at en aftale er en aftale - også, og måske især, når det gælder alles tryghed og sikkerhed.

Og det er jo svært at overholde en aftale, når man tydeligvis ikke kan forvente at andre gør det samme og så efterfølgende ikke vil tage drøftelsen. For paragraf 60-selskabet - altså den 'selvstændige kommune' - har en bestyrelse, som er ansvarlig over for redningsberedskabet i Nordjylland, men også over for at aftaler mellem Finansministeriet og KL bliver overholdt. Så hvordan gør vi det?

Borgmester i Hjørring og formand for KKR i Nordjylland, Arne Boelt (S)

Indlægget har også været bragt i Nordjyske