
Kommunernes sagsbehandlingstid for husdyrgodkendelser var i 2017 kortere end nogensinde før. Den seneste statistik viser, at kommunerne i gennemsnit er 4,3 måneder om at give tilladelse til en ny husdyrgodkendelse til landmænd, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.
Miljøstyrelsens nye statistik for 2017 viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 2,9 mdr. for små husdyrbrug, 4,1 måned for mellemstore husdyrbrug og, 4,4 måned for store husdyrbrug. I 2013 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 7,9 måneder.
En hurtigere sagsbehandlingstid er noget, regeringen har presset på for.
Ny husdyrregulering trådt i kraft
Den 1. august 2017 trådte en ny husdyrregulering i kraft, hvorefter emissionerne opgøres ud fra produktionsarealets størrelse, fremfor antallet af dyr i staldene.
Det har medført at der er blevet indsendt mange ansøgninger op til ikrafttrædelsen af de nye regler. Det kan betyde, at sagsbehandlingstiden stiger i 2018.
- Jeg ser derfor frem til, at kommunerne fortsætter med en meget hurtig sagsbehandling af sagerne, så vi kan få afsluttet alle de sager, der er sendt ind efter den gamle regulering. Når den nye husdyrregulering har fået lov at virke et stykke tid, skal sagsbehandlingstiderne være endnu kortere, siger Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Der er indtil nu afgjort 20 sager efter de nye regler, alle sager vedrørende små og mellemstore husdyrbrug. Her var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 1,5 måned.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.