Siden EU-Domstolen i december vurderede, at den såkaldte ghettolov kan være "direkte diskrimination", har det været oppe i luften, om kommuners nedrivninger af boligblokke og flyttekrav til berørte beboere i udsatte boligområder skal stoppes.
Siden 2024 har Aarhus Kommune som eksempel haft nedrivninger af boligblokke i Gellerupparken sat på pause og afventet EU-afgørelsen.
EU-Domstolen har dog sparket bolden videre til Østre Landsret, som nu endeligt skal konkludere, om ghettoloven er i strid med EU-retten eller ej.
Men indtil da skal landets kommuner altså fortsætte med at følge loven. Det fastholdt social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) på et samråd i Folketingets boligudvalg torsdag.
Ministeren roste samtidig ghettoloven for at virke efter hensigten, og henviste til at der siden 2018 er kommet færre parallelsamfund og udsatte boligområder i Danmark.
Den seneste opgørelse fra 1. december 2025 viser, at antallet af parallelsamfund sidste år faldt fra otte til fem. Det er andet år i træk, at antallet er reduceret.
Professor vurderer imod ghettoloven
Frederik Waage der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, vurderede i forbindelse med EU-domstolens afgørelse i december, at staten ikke kan fortsætte med ghettoloven.
- Som jeg ser det, har det den konsekvens, at det ikke er muligt at fortsætte med regeringens ghettoplan og for eksempel tvinge beboere til at flytte ud og udradere hele boligblokke, sagde han til TV 2.
- Dernæst er der det aspekt, at dem, der allerede er flyttet ud, muligvis vil kunne kræve erstatning, fortsatte Frederik Waage.
Sophie Hæstorp Andersen understregede på samrådet torsdag, at regeringen "selvfølgelig vil efterleve det", hvis Østre Landsret underkender ghettoloven. Ministeren ønskede dog ikke at svare på, om regeringen vil tage regningen for kommunerne, hvis det bl.a. ender med erstatningssager.
Det var Østre Landsret, der havde bedt EU-Domstolen om at tage stilling til, hvornår der er tale om diskrimination på baggrund af etnicitet. Diskrimination er nemlig ulovligt i henhold til EU's racelighedsdirektiv.
Der ingen fastlagt dato for, hvornår Østre Landsret skal komme frem til en afgørelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
