Ghettoloven, som blev indført af VLAK-regeringen i 2018, har risiko for at være "direkte diskrimination". Det konkluderer EU-domstolen, som torsdag har afsagt dom.
Ghettoloven hedder officielt parallelsamfundsloven, og den har medført, at flere beboere i store almene boligområder er blevet opsagt og boligblokke revet ned. Boligområderne blev tidligere kaldt hårde ghetto-områder, men går i dag under navnet omdannelsesområder.
EU-dommen kan få betydning for alle boligområder omfattet af lovgivningen, herunder de 17 boligområder, der i dag er omfattet af en udviklingsplan som følge af loven.
"Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en ringere behandling, finder Domstolen, at der kan være tale om en sådan ringere behandling ved, at beboerne i omdannelsesområderne udsættes for en øget risiko for førtidig opsigelse af deres lejemål og dermed for tab af deres bolig."
"Denne risiko synes at være større end i andre boligområder med en sammenlignelig socioøkonomisk situation, men hvor andelen af indvandrere ikke har overskredet den tærskel, der er fastsat i den omhandlede lov," lyder det fra EU-Domstolen i en pressemeddelelse.
Bolden ligger på dansk side
Ifølge Århus Stiftstidende kan afgørelsen ende med, at alle nedrivninger og flyttekrav skal stoppes, beboere får ret til at blive boende, og staten kan mødes af erstatningskrav, hvis ghettoloven fuldkommen underkendes.
Men det er i sidste ende op til det danske retsvæsen at undersøge, om det er tilfældet, lyder det i EU-domstolens afgørelse. Dermed er sagen ikke afsluttet endnu.
Til TV2 vurderer Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, at staten ikke kan fortsætte med ghettoloven.
- Som jeg ser det, har det den konsekvens, at det ikke er muligt at fortsætte med regeringens ghettoplan og for eksempel tvinge beboere til at flytte ud og udradere hele boligblokke, siger han.
- Dernæst er der det aspekt, at dem, der allerede er flyttet ud, muligvis vil kunne kræve erstatning, fortsætter Frederik Waage.
Jubelbrøl i Gellerupparken
Århus Stiftstidende har de seneste år fortalt om konsekvenserne i Gellerupparken i Aarhus, hvor tre ud af planlagt syv boligblokke allerede er revet ned som følge af ghettoloven. Det omfatter flere hundrede lejligheder.
Torsdag var flere beboere samlet og fulgte med i domsafsigelsen. Da dommen blev læst op, udbrød der jubelbrøl, skriver lokalavisen.
Da ghettoloven blev indført, stod 17 boligområder på statens omdannelsesliste. De fleste almene boligområder har dog sidenhen løftet sig ud af listen, så der i dag kun er fem boligområder, som fortsat opfylder kravene. Alle 17 boligområder er dog stadig omfattet af en udviklingsplan.
Det er Østre Landsret, der har bedt EU-Domstolen om at tage stilling til, hvornår der er tale om diskrimination på baggrund af etnicitet. Diskrimination er ulovligt i henhold til EU's racelighedsdirektiv. Da EU-lov står over dansk lov, er dommen øjeblikkeligt gældende og bindende.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
