
LOLLAND: I 2007 blev Lolland Kommune udvalgt som klimakommune og ville forpligte sig til at sænke CO2-udledningen med hele 3 pct. årligt på udvalgte ejendomme og på Park og Vejs dieselforbrug. Siden da er der blevet arbejdet på forskellige energiforbedrende indsatser i kommunen. Det har ført til, at kommunens mål om at få CO2-udledningen ned på max 2.899 tons i år 2025 er opnået længe før tid. Således var udledningen i 2017 allerede nede på 2.864 tons, oplyser kommunen.
Ifølge Peter Sarka, energileder i Lolland Kommune, er der blevet gået grundigt til værks fra starten, hvilket har været en vigtig faktor til successen med at sænke CO2-udledning.
- I stedet for at kaste os hovedkulds ud i alle mulige initiativer var det vigtigt for os først at få et overblik over, hvor vi ville opnå den største effekt. Derfor begyndte vi at overvåge vores forbrug systematisk med månedlige aflæsninger af el-, vand- og varmeforbrug. Det gav os mulighed for at opdage udsving, og herigennem fandt vi også frem til, hvilke energiforbedrende projekter der ville gavne mest, fortæller han.
Ifølge borgmester Holger Schou Rasmussen (S) producerer kommunen syv gange mere grøn energi, end kommunen selv kan bruge.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.