KALUNDBORG: Problemer med at skaffe personale betyder, at bilfærgen til Nekselø i Kalundborg Kommune som udgangspunkt ikke sejler i hele marts måned, skriver TV2 Øst. I stedet er det en knap ti meter lang båd med plads til 12 personer, der fragter beboerne til og fra øen.
- Vi er nødt til at sejle efter en nødsejlplan, fordi vi mangler folk. Vi har haft et stillingsopslag ude, men der kom ingen ansøgninger. Og vi har nu kun én mand til at tage sig af sejladsen mod de normale tre, fortæller Christian Sabber, der er Plan-, Byg- og Miljøchef i Kalundborg Kommune. Han tør ikke garantere, at nødsejladsen kun gælder denne måned.
Problemer med at få ansatte kan hænge sammen med måden, som ruterne er organiseret på. Som det er nu, så er der nogle timer for de ansatte på Nekselø, hvor man har fri og ikke får løn. Det er ikke så attraktivt, hvis man ikke bor på Nekselø. Kalundborg Kommune oplyser, at den vil bestræbe sig på at sejle nødvendige ekstrature med bilfærgen til Nekselø.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.