
KØBENHAVN: Naboer til metrobyggeriet i København - beboerforeningen omkring Marmorkirken - får nu medhold i en retssag mod Transport- og Bygningsministeriet. Beboerne har tidligere modtaget kompensation.
Beboerforeningen har fået ret i, at der burde have været gennemført en såkaldt VVM-screening vedrørende udvidet arbejdstid ved Marmorkirken, da Metroselskabet ansøgte om at udvide arbejdstiden tilbage i foråret 2013. Men det vurderede transportministeriet sammen med København og Frederiksberg til at være inden for rammerne af de miljøvurderinger, som blev foretaget for Cityringen i maj 2008. Det holder dog ikke alligevel, lyder det nu fra ministeriet.
En supplerende VVM for den nye regulering af metrobyggeriet - der trådte i kraft 1. juli 2014 - viser nemlig, 'at udvidet arbejdstid ville få miljømæssige konsekvenser for beboerne omkring', lyder det i en pressemeddelelse. Sagen får ikke nogen betydning, da reguleringen af byggeaktiviteterne er blevet grundlæggende ændret pr. 1. juli 2014, så metrobyggeriet ved Marmorkirken nu udføres på grundlag af de nye regler.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.