Lov om kommunale veje:
"Mildest talt problematisk", mener KL

Rystende. Stærkt problematisk. Tudetosset. En frontalangreb mod grønne trafikplaner. 

Ja, det sendte mildt sagt chokbølger gennem flere tekniske kommunaludvalg, da transportminister Thomas Danielsen (V) i januar præsenterede et nyt lovforslag til ændringer i færdselsloven. 

Forslaget, der vil indføre faste kriterier for bl.a. fartgrænser, ensretning og bilfrie zoner, har modtaget skarp kritik for at indskrænke de kommunale frihedsgrader, spænde ben for lokale, grønne mobilitetsplaner og koste kommunekasserne dyrt. 

Nu er høringsfristen for lovforslaget udløbet. Og mens samtlige fem regioner har indsendt høringssvar, har 95 af 98 kommuner tilsvarende grebet til tasterne. Det samme er KL, der også fremgår af den fire sider lange høringsliste. 

Forringet indsats 

Af KL's høringssvar, som DK Nyt har læst, bliver det atter problematiseret, at det nye lovforslag indskrænker kommunernes selvbestemmelse "betragteligt". 

Særligt problematiseres det, at politiets mulighed for indsigelse erstattes af "snævre kriterier" for kommunernes vejsager, som - ifølge organisationen - udelukkende løfter et hensyn til fremkommeligheden for den motoriserede transport.

"KL mener, at forslagets bureaukratiske tilgang med faste kriterier for kommunernes selvbestemmelse er en markant indskrænkning af det lokale handlerum," lyder det i høringssvaret, der i samme ombæring efterlyser flere redskaber og færre regler. 

"Vi er glade for, at regeringen vil fjerne politiets vetoret over kommunale veje. Men vi forstår ærligt talt ikke, hvorfor man vil fjerne bureaukrati for kommunerne med den ene hånd og samtidig indføre mere bureaukrati med den anden hånd," lyder det uddybende fra Johannes Lundsfryd, formand for KL’s Klima og Miljøudvalg i en mail til DK Nyt.

"Lovforslaget her og regeringens nye, faste kriterier vil stille kommunerne dårligere end i dag, og det vil indskrænke både lokaldemokratiet og vores muligheder for at gøre trafikken mere sikker, byerne mere fredelige og luften mere ren. Det vil borgerne i den grad komme til at mærke." 

Mange hensyn 

Derudover kommer høringssvaret med specifikke bemærkninger til lovforslaget.

Herunder bl.a. at forslaget indskrænker kommunernes skøn og mulighed for en helhedsorienteret tilgang til fx hastighedsgrænser, hastighedsnedsættelser ved institutioner for børn og beboelsesområder.

Det vurderes desuden, at kommunernes arbejde med såkaldte trafikkøer gøres væsentlig sværere med lovforslaget. 

"Der er mange hensyn, der skal holdes op mod hinanden, når vi planlægger trafik, og det er vi vant til at gøre i kommunerne. Der er både et hensyn til fremkommelighed, men også til klima, byudvikling, støj og trafiksikkerhed," skriver Johannes Lundsfryd til DK Nyt.

"Vi kender borgerne og lokalområderne, og derfor er vi selvfølgelig også de rette til at træffe beslutninger om kommunernes veje. Derfor har vi rakt ud til ministeren og foreslået, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, som kan komme med et nyt og bedre bud på, hvordan loven kan skrues sammen." 

Et stort, økonomisk spild

Slutteligt langer KL ud efter, at der med forslaget følger en beføjelse til ministeren om at kunne kræve en tilbagerulning af allerede godkendte og etablerede trafikforanstaltninger på vejene, som ikke lever op til regler og kriterier i lovforslaget.

"Dette finder KL mildest talt problematisk," understreges det i høringssvaret, der fortsætter:

"Der er tale om kommunale investeringer, som nu kan rulles tilbage med noget, der kan ligne lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det er særligt problematisk, da der samtidig er tale om anlæg, som staten i form af politiet har accepteret og godkendt."

Forslaget vil ifølge KL skabe stor usikkerhed for alle involverede parter og resultere i et stort økonomisk spild. 

Og det er en problemstilling, som Københavns Kommune kan nikke genkendende til. Af deres høringssvar fremgår det, at kommunen skønner, at forslaget vil få konsekvenser for 19 anlægsprojekter med en samlet anlægsramme på 474 mio. kr., hvoraf der allerede er brugt 80 mio. kr. 

"Mange af de 19 anlægsprojekter vil skulle omprojekteres for at blive lovliggjort, og forvaltningen skønner foreløbig en merudgift hertil i størrelsesordenen 10,8 mio. kr. Af de 80 mio. kr., der er forbrugt, er en stor del brugt på projektering," skriver kommunen.

Lovforslaget betyder også, at andre projekter enten vil skulle annulleres helt, eller at delprojekter må bortfalde. 

11 årsværk - eller hvad?

Lovforslaget kommer i kølvandet på aftalen mellem regeringen og KL om, at staten vil begrænse bureaukrati og administration. Med andre ord skal det sikre en reduktion i statslige årsværk. Med lovforslaget forventes der en besparelse på 11 kommunale årsværk.

Men denne betragtning er KL altså ikke enig i. 

Da lovforslaget lægger op til, at den kommunale behandling af vejsager skal tage udgangspunkt i tal for årsdøgntrafik vil det ifølge organisationen kræve, at kommunerne bruger flere ressourcer på trafikmodeller, lyder det i høringssvaret. 

"Da trafiktal ikke er statiske, vil nye tal kontinuerligt skulle genereres, og dermed vil dette øgede ressourceforbrug være konstant."