Miljøvismænd: Bjørneklo-indsats bør koordineres

I Odense skal nyttejobbere ud med grensaks og skovl for at bekæmpe bjørneklo. I Herning har sprøjtemidler gjort et vist indhug på arten. I Vordingborg kan borgere nemt indberette fund af bjørneklo, som ofte vokser steder, hvor det kan være svært at angive en adresse. I Hørsholm fik kommunen medhold i Østre Landsret i at stange en bøde ud til en borger, der ikke bekæmpede bjørneklo på sin grund tilstrækkeligt.

Alt i alt har et ikke skortet på ideer og indsats ude i kommunerne, når det gælder om at bekæmpe den invasive art. Det er blot ikke over det hele, det foregår - og ikke med lige stort resultat.

Nu er spørgsmålet, der er i dag er en kommunal opgave, også havnet på miljøvismændenes bord. Det miljøøkonomiske Råd drøfter sagen på sit møde i dag: At Danmark har påtaget sig forpligtigelser til at bekæmpe invasive arter. Og samtidig lyder det ra vismændene, at en effektiv indsats fordrer, at der sker en national koordinering af indsatsen. Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtaler:

- Der er behov for bedre koordinering af indsatsen over for de invasive arter. Det hjælper ikke så meget, at én kommune gør en stor indsats for at bekæmpe eksempelvis bjørneklo, hvis nabokommunen lader stå til.

- Det er forbundet med meget stor usikkerhed at skønne over omkostningerne ved invasive arter. Vi har vovet et øje og fremsat et skøn for de potentielle omkostninger på omkring 1 mia. kr. årligt. Dette anser vi for at være et underkantsskøn, da det ikke inddrager omkostningen i form af tab af biodiversitet.

Invasive arter er dyr, planter og andre organismer, der bevidst eller ubevidst introduceres og spreder sig uden for deres naturlige spredningsområde, og som truer biodiversiteten de steder, hvor de introduceres.