Danmark står over for investeringer i milliardklassen i infrastruktur, energi og klimatilpasning de kommende år. Alene infrastrukturplanen afsætter 160 mia. kr. til veje og kollektiv trafik frem mod 2035.
En ny rapport fra Sweco viser, at hvis biodiversitet ikke indarbejdes fra dag ét, kan det føre til både naturtab og dyre omprojekteringer. Samtidig fremhæver rapporten, at løsningerne allerede findes, og at naturpositive projekter kan blive virkelighed, hvis planlægningen ændres.
Rapporten Biodiversity in Practice: From Loss to Gain viser, hvordan europæiske infrastrukturejere allerede arbejder med at integrere naturhensyn i deres projekter. Ifølge Sweco kan risici for naturtab og forsinkelser reduceres betydeligt, hvis biologer og naturfaglige eksperter inddrages tidligt i planlægningsfasen. Det oplyser Sweco i en pressemeddelelse.
- Vi står med en historisk mulighed. Når staten og kommunerne planlægger investeringer i denne størrelsesorden, kan vi ikke tillade os at gentage gamle fejl. Hvis biologer først kommer på banen, når projektet er halvvejs tegnet, er de bedste løsninger allerede tabt på gulvet, siger Rasmus Fuglsang Frederiksen, der er chef for natur i Sweco Danmark og medforfatter til rapporten.
Rapporten peger på tre trin i arbejdet med biodiversitet: først lokale tiltag på selve byggepladsen, derefter håndtering af påvirkninger i værdikæden – som ofte står for op mod 95 pct. af biodiversitetspåvirkningen – og til sidst genopretning eller kompensation, hvor naturen genskabes eller forbedres.
Et dansk pilotprojekt i Aarhus viser, hvordan det er muligt at kortlægge biodiversitetsaftrykket gennem hele værdikæden for nybyggeri. Metoden kan bruges til at finde de største påvirkninger og reducere dem målrettet. Sweco vurderer, at Danmark allerede er tæt på at kunne gennemføre naturneutrale projekter, men at der stadig mangler systematik og prioritering i planlægningen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











