dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Illustration: Sønderborg Kommune

Milliondonation fra A.P. Møller til Sønderborg-plan

14,5 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden til et multikulturhus på havnefronten

SØNDERBORG: Med løfte om 14,5 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden ser Sønderborg Kommune ud til at være næsten i mål med sin ambitiøse plan af den internationale stjernearkitekt Frank Gehry om omdanne erhvervshavnen til en ny bydel. En plan som Multikulturhuset er en afgørende del af.

Ifølge planen skal Multikulturhuset stå klar i 2017 med plads til blandt andet Sønderborg Bibliotek, Det Tyske Mindretals Bibliotek og Sønderjyllands Kunstskole. En gammel pakhusbygning fra 1908 kaldet Ewers Pakhus bliver del af designet.

Multikulturhusets budget er på 112,4 mio. kr. Heraf står Sønderborg Kommune selv for 95,4 mio. kr. Med løftet om støtte fra A.P. Møller Fonden mangler der dermed kun 2,5 mio. kr., før der er givet tilsagn om det fulde budget.

Ewers Pakhus har ifølge netavisen jv.dk skabt heftig debat. Det ville nemlig være billigere at rive den gamle bygning ned. Men det er Frank Gehry stor modstander af.

Arkitekten der blandt andet er kendt for at have tegnet Guggenheim Museet i Bilbao i det spanske baskerland, afleverede allerede i 2008 sin vision for havneområdet.

På 75 pct. af arealerne på havnen er bygningerne enten allerede opført, eller også er aftalerne om byggeriet faldet på plads. Fire projekter har kommunen endnu ikke fået udviklet færdig.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/milliondonation-fra-a-p-moeller-til-soenderborg-plan

GDPR