ODENSE: Odense Havn har i flere år overtrådt havnelovgivningen og udført ulovlig havnerelateret operatørvirksomhed. Det fremgår af en afgørelse fra Trafikstyrelsen, der netop har afgjort en klage fra logistikfirmaet Blue Water Shipping, der har haft en afdeling i Odense siden 1988. Det skriver TV2 Fyn.
Lindø Industripark blev 1. januar 2014 solgt til den kommunale selvstyrehavn Odense Havn, der er ejet af Odense Kommune, og da den nye ejer begyndte at udøve en række havnerelaterede aktiviteter, som Blue Water i forvejen tilbød, er aktivitetsniveauet og indtjeningen hos Blue Water faldet, oplyser firmaet i en pressemeddelelse.
- Afgørelsen fra Trafikstyrelsen er helt klar. Det er stærkt bekymrende, at havnens ledelse siden 2014 har tilsidesat havneloven og med kommunale midler i ryggen ulovligt har konkurreret med private virksomheder – herunder Blue Water Shipping, siger administrerende direktør og grundlægger af Blue Water Shipping, Kurt Skov.
Blue Water Shipping vil efter Trafikstyrelsens afgørelse anlægge en erstatningssag mod havnen. Kompensationskravet bliver ifølge Kurt Skov på mellem 5-10 mio. kr. Til fyens.dk siger han, at transportfirmaet siden 2014 har søgt dialog og samarbejde med havnen. Ifølge ham uden held.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.