dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Minister vil se på skovloven for at bremse brug af ulovlige skilte

Friluftsrådet har i mere end 1.000 tilfælde gjort kommunerne opmærksom på ulovlige skilte i skoven, som har begrænset besøgendes adgang.
29. JUL 2025 8.16

"Privat område – adgang forbudt". 

Sådan har det lydt i flere tilfælde, hvor naturglade borgere har været på gåtur i skoven. Men selvom det måske er privat område, så er det ikke tilladt helt at nægte adgang til en privat skov, da man som udgangspunkt gerne må færdes på stierne i en privatejet skov, hvis den har en vis størrelse. 

Ikke desto mindre er der mange borgere, som er stødt på skilte, som siger, at man ikke har lov til at gå i området. Siden oktober 2021 har Friluftsrådet kørt en kampagne, hvor man kan melde ind, hvis man er blevet forhindret i adgang til naturen og for nyligt rundede Friluftsrådet 1.000 sager, som de har sendt videre til kommunerne. 

- Vi vil jo gerne have, at folk har de muligheder for at komme ud i naturen, som de har ret til. Så derfor vil vi gerne have, at kommunerne får fjernet nogle af de her ulovlige barrierer, siger konstitueret direktør i Friluftsrådet Torbjørn Eriksen til DR

Og det er noget, som nu får Jeppe Bruus (S), minister for Grøn Trepart, til at reagere. I forbindelse med at man nu vil etablere meget mere skov i Danmark, kan det være relevant at se nærmere på, om skovloven er tidssvarende og tilpas gennemskuelig. 

- Det at sikre adgangen til det er jo en del af opgaven. Både ude lokalt, men selvfølgelig også når vi kigger på den lovgivning, vi har på Christiansborg. Og derfor er vi også i gang med at revidere vores skovlov, hvor vi blandt andet sætter rammerne for det, siger ministeren til DR

esl
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/minister-vil-se-paa-skovloven-for-at-bremse-brug-af-ulovlige-skilte

GDPR