dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Vordingborg Kommune

Møn udnævnt til Danmarks første UNESCO Biosfæreområde

Møn og de omkringliggende øer er i dag blevet udnævnt til Danmarks første UNESCO Biosfæreområde. Vordingborg-borgmester håber, at det vil tiltrække job, uddannelser og tilflyttere

VORDINGBORG: FN’s organisation UNESCO har udnævnt Møn og de omkringliggende øer Bogø, Farø, Tærø og Nyord og det vand, der samler området øst for Sjælland til Danmarks første biosfæreområde, oplyser Vordingborg Kommune.

Med udnævnelsen anerkender lokalbefolkningens forslag til at arbejde i samspil med naturen. Møn Biosfæreområdet træder dermed ind i et internationalt selskab af biosfærereservater og er en del af UNESCOs program 'Man and the Biosphere'.

Et UNESCO biosfæreområde er kendetegnet af varierede landskaber med en særlig artsrigdom af sårbare og truede dyre- og plantearter, og ved at de mennesker, der bor og arbejder i området, arbejder aktivt for at skabe balance mellem mennesker og natur. Med en størrelse på 450 kvadratkilometer repræsenterer Møn Biosfæreområdet de fleste danske naturtyper både på land og i vandet.  

Borgmester Michael Seiding Larsen (V) er stolt på kommunens vegne.

- Os der bor i Vordingborg har altid vidst, at naturen i området er noget helt specielt, og nu har UNESCO bekræftet det. Udnævnelsen vil komme både turismen, erhvervslivet og de lokale til gode, men naturen vil altid være i centrum. Biosfæreprojektet vil samarbejde med de mennesker, der bor og driver erhverv i området på basis af den gældende nationale lovgivning. Samtidig viser området også vejen for fremtidens udvikling af landdistrikterne på et bæredygtigt grundlag, siger han.

Han håber, at biosfæreområdet vil skabe jobs og uddannelser, med særlig fokus på naturen og skal være med til at tiltrække mennesker fra byerne, som vil bo tæt på naturen. Ikke mindst vil biosfæreområdet forbedre levevilkårene for menneskerne i området.

Møn Biosfæreområdet er et samarbejde mellem en række organisationer, foreninger, frivillige, lokale virksomheder og Vordingborg Kommune samt Naturstyrelsen Storstrøm, Museum Sydøstdanmark, Nationalmuseet, Fugleværnsfonden pg DTU Aqua.

dc

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/mon-udnaevnt-til-danmarks-forste-unesco-biosfaereomrade

GDPR