Naturen i Danmark har nytteværdi, men i de senere år har et nyt fokus afløst den århundredgamle interesse for naturen som landbrugsjord: I dag skal naturen bruges som frirum for udendørsaktiviter og rekreation – men i en stadig mere unaturlig udgave, lyder kritikken fra biologer og naturfredningsfolk. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Hans Henrik Bruun, lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet, kalder tendensen for 'natur-gentrificering':
- Der er en udbredt filosofi om, at naturen er for fremmedartet for såkaldt almindelige mennesker, og at man derfor er nødt til at lave naturen om til noget mere menneskevenligt for at få folk til at bruge den, også selvom natur-gentrificeringen vil ødelægge området som levested for vilde arter. Og sandsynligvis gøre ægte naturelskere forbitrede over, at magien bliver ødelagt, siger han.
I Danmarks Naturfredningsforening oplever leder for lokale sager, Nina Saarnak, ligeledes, at der er pres på naturen som ressource:
- Der er et politisk ønske om vækst og udvikling, og tanken i kommunerne er, at man vil have mere ud af de naturværdier, der er ’her hos os’. Snakken om kystbyggerierne og den gigantiske ændring af planloven er eksempler på det:
- Er der potentialer i naturen, skal kommunerne kunne udnytte dem, siger hun med henvisning til lovændringer i 2017 vedrørende planlægning og naturbeskyttelse, hvor ord som 'vækst' og 'udvikling' blev skrevet ind i loven.
Hun peger på en debat om Himmelbjerget som et konkret eksempel. Her sagde byrådet i Skanderborg Kommune i sommer ja til en såkaldt helhedsplan for udvikling af Himmelbjerget som turistattraktion. De høje skrænter med fald mod den store Julsø skal ifølge planen udvikles med blandt andet en stor træbelagt udsigtsterrasse og en 'udsigtskasse', hvor besøgende skal få lyst til at tage en selfie. Der skal også være nye stier, mere parkering, måske en ny havn og mulighed for overnatning i naturen. Planerne mødte store protester og er lige nu på standby.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.