dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Naturfrederne: Ambitionsniveauet er problemet

De kommunale vandplaner er også ugyldige, efter de statslige vandplaner er blevet underkendt

Natur- og Miljøklagenævnet har enstemmigt truffet afgørelse om, at fristen på de otte dage var væsentlig for kort, og at vedtagelsen af de statslige vandplaner som konsekvens af dette er ugyldig. Danmarks Naturfredningsforening er enig i, at høringsfrister skal rumme mulighed for, at alle parter har den fornødne tid til at undersøge og beskrive eventuelle indsigelser, lyder det fra foreningen.

- Det her handler om at få formalia i orden i en langtrukken og pinagtig proces. Selvfølgelig har høringsfristen af planerne efter udlugningen af relativt få åbenlyse fejl været for kort, siger Michael Leth Jess, vicedirektør i Danmarks Naturfredningsforening. Han understreger, at afgørelsen ikke bør bidrage til at skabe yderligere forvirring om mål og midler.

Det understøttes af sidste uges blue print fra EU om de europæiske landes status, når det gælder implementeringen af vandplanerne slår fast, at Danmark snarere har været for lidt handlekraftige end for ambitiøse i de foreliggende planer.

- Det er den virkelige udfordring - ikke at få en formel otte ugers høringsfrist på nuværende tidspunkt, siger Michael Leth Jess.

Afgørelsen betyder, at de kommunale handleplaner også er ugyldige. Det er Landbrug & Fødevarer, der har indbragt sagerne til klagenævnet. Hovedspørgsmålet i mange af klagesagerne handler om længden af den frist, der blev fastsat i forbindelse med en supplerende høring om vandplanerne i december 2011. Fristen var på otte dage.

- I DN arbejder vi med at få de første vandplaner ud at virke i miljøet, hvor der er hårdt brug for dem. Og så ser vi frem mod næste generation af planer, der skal være klar allerede om tre år. Vi er med på at se fremad, der er betydelige videnshuller, der skal lukkes inden 2015 og så skal vi teste nye arbejdsformer lokalt, hvor landbruget får lejlighed til at vise, at de sammen med os andre kan bidrage med løsninger i stedet for hele tiden at skyde på mål og proces, siger Leth Jess.

DN afventer nu miljøministerens udspil til den videre proces frem.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/naturfrederne-ambitionsniveauet-er-problemet

GDPR