En aktindsigt i kommunikationen mellem Miljøstyrelsen og det østjyske renovationsselskab Reno Djurs afslører et alvorligt problem med nedrivningen af de mere end 1.200 lukkede minkfarme - bedre kendt som "Danmarks største nedrivningsprojekt", skriver Jyllands-Posten. Aktindsigten viser, at Reno Djurs, der driver et af landets største deponeringsanlæg i Glatved ved Grenaa, i flere breve har advaret Miljøstyrelsen om, at selskabet i løbet af få år løber tør for plads, så det ikke længere vil være muligt at håndtere de enorme mængder af asbestholdigt affald, som i de kommende år vil blive afleveret til Reno Djurs.
Selskabet har - ifølge mediet - rettet henvendelse til Miljøstyrelsen for at gøre den opmærksom på problematikken ad flere omgange, men ifølge Morten Therkildsen, direktør i Reno Djurs, er problemet stadig ikke løst.
I et skriftligt svar skriver miljøminister Magnus Heunicke (S), at "asbest er farligt for vores sundhed. Derfor skal det naturligvis håndteres sikkert og forsvarligt. Det er myndighederne meget opmærksomme på, og der arbejdes lige nu på løsninger, der kan afhjælpe flaskehalse i sagsbehandlingen, som er med til at skabe kapacitetsproblemer på deponierne."
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.