Opdateret: Det har tidligere fremgået, at det var syv busser, der var udbrændt, men DR Nordjylland skriver kl. 07. at der er tale om otte gule og en rød bybus.
AALBORG: Buspassagerer i Aalborg risikerer at komme til at vente forgæves ved busstoppestedet i dag, efter at der i nat opstod brand i busselskabet Arrivas anlæg på Troensevej i Aalborg Øst. Selskabet oplyser ifølge DR Nordjylland, at syv busser er udbrændt.
- Vi henter alle de busser ind, vi kan. Måske også fra andre byer i Jylland, men uanset hvad må vi i løbet af dagen aflyse nogle ture, siger Claus Børsting, driftschef ved Arriva. Selskabet kan ikke pt. sige, hvilke ruter der er berørt.
Teknikere skal senere i dag forsøge at finde brandårsagen. Ifølge Nordjyllands Politi kan der muligvis være tale om overophedning af et oliefyr i en af busserne, hvorefter ilden bredte sig til andre busser. Der er ikke mistanke om en forbrydelse.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.