NORDDJURS: Øen midt i Kattegat ligger langt fra alting - også lysforurening. Det skyldes bl.a. at både fastboende, sommerhusejere og Norddjurs Kommune har samarbejdet om at beskytte nattehimlen i løbet af de sidste seks år, blandt andet ved at omlægge gadebelysningen, måle mørket og rette alle havelamper til at lyse nedad.
Nu er belønningen kommet: Anholt er nemlig blevet certificeret som Dark Sky Park af organisationen DarkSky International. Det er en anerkendt amerikansk NGO, som siden 1988 har beskyttet og promoveret de mørkeste steder på kloden. På verdensplan er der 210 certificerede Dark Sky steder, heraf fire i Danmark: Møn og Nyord, Mandø, Bulbjerg og nu også Anholt.
- Jeg er enormt stolt over, at vi i vores kommune er med til at beskytte stjernerne. Dark Sky certificeringen er en stor anerkendelse af den indsats både sommerhusejere, fastboende og forvaltning har lagt i den uspolerede nattehimmel over Anholt. Vi lægger som kommune vægt på at værne om vores unikke naturoplevelser, til gavn for både lokale og turister, siger Norddjurs Kommunes borgmester Kasper Bjerregaard (V).
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.