
HJØRRING: Først skulle de væk, men nu får halmballerne lov at blive liggende på Nørlev Strand frem til 1. marts. Det oplyser Kystdirektoratet i et svar til grundejerforeningen Nørlev Strand, fortæller DR Nordjylland.
Halmballerne er placeret af grundejerne langs kysten som værn imod, at havet æder mere af kysten. Grundejerne har fået at vide, at de skal fjernes, men Kystdirektoratet giver frist til 1. marts.
- Den sunde fornuft har vundet. Så det er en sejr for den sunde fornuft. Og vi er rigtig glade, for vi har noget, der kan holde på sandet og skærme for vand, siger grundejernes talsmand Christian Hartmann til DR Nordjylland.
Kystdirektoratet godkendte for nylig en permanent fast sikring af kysten, men det er endnu uklart, præcis hvordan den sikring skal finde sted. Derfor er halmballer på Nørlev Strand frem til 1. marts en god livline, mener Christian Hartmann - for storm og orkaner bør være væk inden da.
- De vinde, vi har fået, er kommet i december og januar. Nu ligger halmballerne der, og de gør ingen skade vinteren over - de gør en masse gavn. Og kan vi få sten op i løbet af foråret, så har vi en mere varig løsning, siger Christian Hartmann til DR Nordjylland.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.