FREDERICIA: Som en del af et kystbeskyttelsesprojekt blev der i 2017 udført en omfattende sandfodring langs Østerstrand ved Fredericia. Siden er stranden blevet fodret med sand op til flere gange. Men nu smider kommunen i stedet granit i vandet for at spare og sikre, skriver Fredericia Dagblad.
- Det er virkelig dyrt at sandfodre, og jeg vil tro, at der er forsvundet sand for omkring to mio. kr. i de seneste storme. Nu etablerer vi to høfder, som kommer til at række 45-50 meter ud i Lillebælt. Vi håber, at det kan forhindre den store vandring af sand, som vi har set ved de kraftige storme sidste vinter, siger landskabsarkitekt Lars Kronborg Bak fra Vej og Park i Fredericia Kommune til lokalmediet.
Han fortæller også, at det ca. koster kommunen 400.000 kr. at anlægge høfderne, og at midlerne er fundet ved en prioritering af de drifts- og anlægsmidler, der lå på området i 2024.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.