dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Ny byggeorganisation samler kræfterne på tværs af Region Midtjylland
Byggerier bliver mere og mere komplicerede, så nu samler Region Midtjylland byggeorganisationen.
Foto: Region Midtjylland

Ny byggeorganisation samler kræfterne på tværs af Region Midtjylland

Den skal bl.a. skabe bedre vidensdeling, optimere ressourceanvendelsen og fastholde nøglemedarbejdere.
27. DEC 2024 9.30

MIDTJYLLAND: Region Midtjylland får en ny, samlet bygherreorganisation, som skal sikre kontinuitet, erfaringsopsamling og professionel gennemførelse af regionens byggeprojekter i de kommende år.

Den nye organisation er blandt andet opstået som følge af et behov for mere specialiseret viden.

Kompleksiteten i de ofte meget store byggerier, Region Midtjylland sætter i gang, er nemlig stigende. Det skyldes bl.a. nye krav og regler, ændrede ansvarsforhold og samarbejdsformer. Og det forudsætter den nødvendige, specialiserede viden og erfaring, som i mange tilfælde allerede er til stede i regionen - og som flere nu kan få glæde af på tværs af byggerier og matrikler.

- Med den nye struktur rykker vi tættere sammen og bygger videre på et solidt fundament som sikrer, at vi også fremover kan levere byggerier af høj kvalitet og indenfor budgettet. Vi samler kræfterne, men fastholder den vigtige lokale dialog og forankring, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Én ledelse 

Mere konkret betyder det, at de medarbejdere, der i dag arbejder med byggeri på hospitaler, institutioner og i stabene, beholder deres nuværende arbejdssteder - men nogle vil fremover referere til den fælles bygherreorganisation i stedet for den lokale ledelse, mens andre bliver i den nuværende organisering. 

Beslutningen om at samle regionens syv nuværende bygherreorganisationer under én fælles ledelse blev truffet med Budget 2024. Implementeringen forventes at være helt på plads i begyndelsen af 2025.


ap 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.