En bevilling på 5,5 mio. kr. fra Det Obelske Familiefond betyder, at Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed under Institut for Statskundskab og Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet nu kan påbegynde en række undersøgelser af årsager til og konsekvenser af de geografiske forskelle i virksomhedernes værditilvækst og væksten i befolkningen og arbejdsstyrken.
- I den hjemlige debat og i store dele af den internationale forskning er der en tendens til at se den regionale ulighed som effekt af strukturelle samfundsændringer, som ikke kan påvirkes. Arbejdspladserne koncentreres i de store byer, folk flytter hen, hvor der er arbejde, og så tilpasser den offentlige service sig til folketallet, fortæller professor og forskningsleder Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab.
- Men helt så enkelt er det ikke, og tingene følges ikke altid ad. Fx har flere jyske kommuner mangel på arbejdskraft, men alligevel mister de indbyggere. Vores grundantagelse er, at pilene kan gå flere veje. At det er samspillet mellem jobskabelse, bosætning og institutionsudvikling, der er afgørende for den regionale udvikling,
Desuden er det et åbent spørgsmål, om fremtidens erhvervsudvikling nødvendigvis vil være koncentreret til de store bysamfund og metropoler. Et af hovedprojekterne på Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed vil undersøge betingelserne for erhvervsdynamikken - at fremtidsrettede virksomheder kan opstå og udvikle sig også i 'yderområderne'.
Synlig og usynlig regional politiklægning
Et andet hovedemne er en analyse af, hvad der betinger de store bruttostrømme af flytninger ud og ind Og et tredje tema bygger på sondringen mellem den synlige og den usynlige regionalpolitik.
Hvor den usynlige regionalpolitik er de afledte regionale og lokale effekter af de politikker, der handler om alt muligt andet, specielt reformer af offentlige institutioner. Hvad betyder det fx, at nogle byer mister deres sygehus, politistationen, byretten osv. som led i reformerne af sundhedsvæsenet, retsvæsen og politi.
Endelig er sigtet med centeret også at samle og synliggøre den regionalforskning, der foregår på Aalborg Universitet på tværs af institutter og fakulteter. Ifølge professor Jørgen Goul Andersen vil centeret og herunder det nye store projekt blandt andet kunne give politikerne et større fagligt grundlag at vurdere de regionale konsekvenser af et lovforslag på.
Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed blev etableret i maj 2017, og de faglige ambitioner hos centerledelsen er høje.
- Jeg håber, at centret kan blive et forskningsmæssigt fyrtårn, hvor forskere og videnspersoner fra både ind- og udland kan samles på tværs af faggrupper og forskningsinstitutioner, siger Jørgen Goul Andersen.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.