ODENSE: Nye målinger sår tvivl om støjniveauet langs Odense Letbane, som ellers tidligere er blevet frikendt, oplyser Fyens Stiftstidende. Støj- og vibrationsmålinger fra den spanske letbaneentreprenør Comsa har siden april frikendt letbanen. Men en ny undersøgelse fra Cowi giver et noget andet billede. På et målingssted overskrider den lavfrekvente støj grænseværdierne i mellem 24 og 38 procent af de gange, hvor et tog passerer forbi. Og værre, når det gælder vibrationerne.
Formanden for Odense Letbanes bestyrelse Jesper Rasmussen mener dog, det er for tidligt at drage en konklusion, da målingerne er en del af testkørslerne, der foregår frem til åbningsdagen 28. maj. Cowi vil i løbet af denne og næste uge lave kontrolmålinger på ti udvalgte adresser, for at se om Comsa's beregninger, der altså frikender letbanen, holder stik. Resultatet forventes at ligge klar i uge 20 - ugen før letbanen åbner ifølge planen.
- Hvis letbanen ikke overholder de grænser, som Miljøstyrelsen har sat, så må vi jo som ejere have en alvorlig snak med letbanen, siger rådmand Christoffer Lilleholt (V).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.