Over 1.000 kilometer national cykelrute skal skiltes mere effektivt, og det nationale cykelrutenet skal generelt kvalitetstjekkes ifølge en aftale som forligskredsen bag aftalen om en grøn transportpolitik har indgået.
Den nye aftale indebærer blandt andet, at en ny 'National Cykelrute & Østersøruten' skiltes behørigt over alle sine 800 kilometer gennem i alt 17 kommuner. Den nye rute passerer blandt andet Møns Klint, Nakskov Fjord, Koldinghus og Christiansfeld.
Foruden til denne rute er der også givet tilskud til et kvalitetstjek af halvdelen af det samlede cykelrutenet.
Tildelingen af midler er sket efter en runde med indkaldelse af ansøgninger fra kommuner, virksomheder og organisationer. Også i 2017 og 2018 skal udmøntes midler til den særlige indsats for nationale cykelruter, er det aftalt.
Forligskredsen bag aftalen fra 2013 består af de daværende regeringspartier Socialdemokratiet, De Radikale og SF, de nuværende Venstre, Liberal Alliance og De Konservative samt Dansk Folkeparti.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.