dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Mads Hansen, Ritzau Foto.

Overfyldt tank med svejsefejl var årsag til storbrand i Fredericia

Kombination af de to fejl lækkede palmeolie som brød i brand, fastslår rapport fra Teknologisk Institut
1. JUN 2017 9.38

FREDERICIA: En overfyldt tank og en dårlig svejsning er de to vigtigste årsager til den kæmpebrand, der ramte Fredericia Havn i februar sidste år, skriver DR Trekanten. Det fremgår af en rapport, som Teknologisk Institut har lavet om baggrunden for branden.

Ved branden sprang en kæmpesilo læk og væltede, så tusindvis af liter palmeolie fossede ud af en anden beholder og brød i brand.

Siloen indeholdt mindst 9500 kubikmeter gødning, selv om den kun måtte indeholde 9000. Belastningen fra den ekstra mængde gødning fik en dårlig svejsning på tanken til at briste, og det startede et forløb, som betød, at brandfolk fra store dele af Jylland og Fyn kæmpede mod flammerne, lyder konklusionen.

Danish Agro, der er medejer af Dan Gødning, mener dog ikke selv, at overfyldningen er skyld i ulykken. Derimod kan svejsefejlen have haft indflydelse, mener selskabet.

- Meget tyder på, at der ikke havde været problemer, hvis det ikke havde været for den svejsefejl, som Teknologisk Institut har identificeret, siger kommunikationsdirektør Søren Møgelvang Nielsen fra Danish Agro til DR Trekanten.

Ritzau

Rettelse kl. 11.30: Præciseret i 2. afsnit at palmeolien der gik ild i, stammede fra en anden beholder.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/overfyldt-tank-med-svejsefejl-var-arsag-til-storbrand-i-fredericia

GDPR