
HOVEDSTADEN / RUDERSDAL: Koncentrationen af PFOS på prøvelokaliteter i Mølleåen er af Region Hovedstaden målt til mellem 18 og 36 ng/l (nanogram per liter) og overskrider dermed den gældende grænseværdi for ferskvand på 0,65 ng/l, oplyser Rudersdal Kommune.
Til sammenligning er der målt op til over 30.000 ng/l i Slagelse Kommune, der har myndighedsansvar for de voldsomme PFOS-forureninger ved Korsør.
Fødevarestyrelsen fraråder på baggrund af Region Hovedstadens orientering at spise fisk fanget i Mølleåen pt., og Rudersdal Kommune fraråder derfor fiskeri i Mølleåen.
Stofferne er desuden fundet på grunde, der tidligere har huset forskellige typer industri, herunder forkromningsindustri, træindustri, møbelindustri og renserier samt fyld- og lossepladser, som ifølge Danske Regioner anses som de stærkeste forureningskilder.
Stofferne bioakkumuleres
Stofferne findes derfor i miljøet, hvor de bioakkumuleres og stort set ikke nedbrydes.
Rudersdal Kommune har ikke kendskab til tidligere målinger af PFOS i vandmiljøet, da det ikke (før nu) har været et stof, der analyseres for i vandmiljøprøver. Konsekvenserne af de målte værdier af PFOS kan derfor ikke afgøres på nuværende tidspunkt for de pågældende lokaliteter.
Regionen har endnu ikke vurderet mulige kilder til forureningen, og kommunen kan ikke udpege en oplagt kilde ud fra de oplyste data.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.