FREDERIKSSUND: Frederikssund Kommune har nogle af landets længste byggesagstider, og nu viser en intern gennemgang, at 1.700 sager venter på behandling. "Det er meget værre, end jeg troede," siger formand for Udvalget for Plan og Udvikling Jørgen Bech (V) til Sjællandske Nyheder. Sagerne spænder fra større byggerier til lovliggørelse af mindre skure, og nogle stammer fra det nye ejendomsvurderingssystem, hvor staten sender sager til kommunen.
Kommunens seks byggesagsbehandlere kan ifølge Jørgen Bech kun nå at behandle omkring 600 sager det kommende år, mens nye sager hele tiden tilkommer, så den samlede pukkel vil vokse.
For at løse problemet arbejder kommunen på midlertidige effektiviseringer af arbejdsgange, blandt andet ved at frigive byggesagsrådgivere fra opgaver, der kan varetages administrativt. "På sigt skal vi også investere i bedre IT til byggesagsbehandlingen. Den rigtige IT er imidlertid ikke helt udviklet endnu, så det er løsning, vi skal kigge på senere," siger formanden.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











