
MIDDELFART: Efter kritik af lange ventetider på byggesager viser nye tal, at Middelfart Kommune i september i gennemsnit brugte 26,5 dage på at behandle erhvervsbyggerier, hvilket er mindre end halvdelen af det nationale krav på 55 dage. Det skriver Fyens Stiftstidende. Ifølge DI's seneste erhvervsklimaundersøgelse ligger Middelfart Kommune som nummer 42 i landet.
- Vi ved, at ventetid på byggesager og tilladelser kan forsinke både investeringer og udviklingsprojekter. Det er et område, vi tager alvorligt, og som vi følger tæt, siger Tue Christiansen, der er formand for Middelfart Erhverv.
Anders Møllegård (V), formand for Teknisk Udvalg i Middelfart Kommune, fortæller, at kommunen har styrket indsatsen for bl.a. at tackle en ophobning af byggesager, der har trukket ud. Tiltaget omfatter blandt andet ekstra ressourcer til at håndtere småhus-sager. Fra november bliver et nyt digitalt byggesagssystem desuden taget i brug, hvilket skal gøre sagsbehandlingen mere overskuelig, hurtigere og delvist automatiseret.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.