
HJØRRING: Kystdirektoratet ser med stor alvor på den ulovlige kystbeskyttelse, der er foretaget ved Lønstrup. Her er der bl.a. skubbet sand og hældt flydende beton ud over kanten på skrænten, der er en del af det 292 ha store internationalt naturbeskyttelsesområde Rubjerg Knude og Lønstrup Klint.
Kystdirektoratet har i dag drøftet sagen med Hjørring Kommune og besigtiger overtrædelserne med henblik på at melde sagen til politiet.
- Sagen har topprioritet hos os, og det er uden tvivl ulovligheder, vi vil melde til politiet. Vi arbejder på at skaffe et grundlag for politiet at arbejde videre med, og det arbejde forventer vi at være klar med i morgen, siger områdechef Hans Erik Cutoi-Toft.
Kystdirektoratet er myndighed for kystbeskyttelsesloven og klitfredningslinjen, og ud over at besigtige skaderne består arbejdet med politianmeldelsen blandt andet i at undersøge ejerforholdene i området og hvilke matrikler, der er ramt af hærværket.
Det er tredje gang inden for få år, at Kystdirektoratet anmelder ulovlig kystbeskyttelse ved Lønstrup, men Grundejerforeningen Strandfogedgården, der repræsenterer en stor del af de sommerhusejere syd for Lønstrup, der i juledagene blev beskyldt for vandalisme mod naturen, svarer igen:
- Vores opfattelse er, at det pågældende område ikke er underlagt fredningsbestemmelser, og for så vidt angår Natura 2000, så mener vi ikke, at det i sig selv kan øve indflydelse på kystsikringsanliggendet, siger formand for grundejerforeningen, Erling Mikkelsen til Nordjyske.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.