SYDDANMARK: Sammen med 14 syddanske kommuner er Region Syddanmark nu kommet i mål med det treårige fælles energibesparelsesprojekt ELENA - European Local Energy Assistance, lyder det fra regionen. En evaluering viser, at der er skabt knap 1.000 nye job og sikret fremtidige energibesparelser på op mod 30 mio. kr. årligt.
Et af målene med ELENA har været at sætte gang i relevante og langsigtede investeringer i energitiltag. Sammenlagt har regionen og kommunerne investeret ca. 590 mio. kr. i energiforbedringer i den offentlige bygningsmasse og vejbelysning. Forbedringerne har bidraget til reduktion af CO2-udledningen på 10.188 tons pr. år.
Partnerne i det syddanske ELENA-projekt fremhæver et styrket samarbejde som et væsentligt resultat af projektet. Samarbejdet har b.la. bidraget til at sikre mere åbenhed, har banet vejen for gensidig rådgivning mellem partnerne. Projektet har årligt afholdt fem-seks velbesøgte grupperådgivningssessioner, hvor også kommuner uden for projektet har været inviteret til at deltage.
Fakta
ELENA-projektet bestod af følgende partnere: Region Syddanmark og 14 syddanske kommuner: Odense, Svendborg, Ærø, Faaborg-Midtfyn, Assens, Nordfyns, Middelfart, Sønderborg, Tønder, Kolding, Vejen, Esbjerg, Fanø og Varde.
Hovedparten af investeringen gik til installationsprojekter som omlægning af varmeanlæg, LED-belysning, opsætning af solceller og ventilationssystemer. En mindre del gik til klimaskærm som udskiftning af vinduer, døre, tage, efterisolering og facaderenovering.
Det syddanske ELENA-projekt er gennem den treårige projektperiode blevet støttet af den Europæiske Investeringsbank med små 20 mio. kr. Det har givet de enkelte partnere adgang til EU-finansieret energirådgivning til lokale projekter. EU-midlerne er endvidere blevet anvendt til fælles, tematiske rådgivningssessioner.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.