
Fremtiden byder på et fortsat stor behov for grus og sand, men flere steder er grusgravene ved at være tomme. Derfor kigger regionerne på flere nye områder, og nu opfordrer Danske Regioner miljøminister Lea Wermelin (S) til at kigge på muligheden for at give kompensation til naboer til grusgravene.
Det kan give gener som støj, ryst og støv at være nabo til en grusgrav, og det kan forringe husene i nærhedens værdi. Regionerne opfordrer derfor ministeren om at oprette en ordning, så borgere, der bliver nabo til en grusgrav, kan få kompensation eller opkøbt deres hus, hvis de står i en udsat situation. Ifølge Danske Regioner skal kompensationen betales af den virksomhed, der står for indvindingen i grusgraven.
Det stigende råstofforbrug betyder nemlig, at det bliver nødvendigt at grave tættere på beboelse.
- I regionerne gør vi i dag alt, hvad vi kan, for at borgerne ikke oplever gener i deres hverdag, når de bliver naboer til en grusgrav, siger Danske Regioners udvalgsformand for miljø og råstoffer, Heino Knudsen (S).
- Men i den nuværende situation kan vi desværre ikke undgå, at der er danskere, som vil blive berørt. Jeg håber derfor, at ministeren vil lytte til os og hurtigst muligt få etableret en ordning, så de mennesker, der bliver ramt, kan få en ordentlig erstatning.
Der findes allerede ordninger for naboer til fx vindmøller og solcelleanlæg, der kan give erstatning. Ifølge Jyllands-Posten undersøges der bare i Midtjylland 80 nye forslag til grusgrave.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.