
RINGKØBING-SKJERN: Et enigt byråd i Ringkøbing-Skjern vil presse partierne bag planen om at etablere 20 kystnære møller på Holmsland Klit til at flytte møllerne længere ud på havet.
'Byrådet anmoder om, at muligheden for at vindmølleprojektet Vesterhav Syd flyttes længere væk fra kysten skal undersøges, samt at opstillingsmønstret ændres, så det opfylder betingelserne om et let opfatteligt mønster som forudsat i VVM-redegørelsen'.
Sådan lyder det i brevet fra det samlede byråd i møllesagen, hvor flere enkeltpolitikere i mange måneder har ønsket de 20 møller længere væk fra kysten end de 4-10 kilometer, som planen er nu. Ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern valgte både Venstre og Socialdemokratiet nu også at følge modstanden mod at have dem så tæt på kysten
Den konkrete anledning er, at Energiklagenævnet den 20. december 2018 ophævede og hjemviste en del af Energistyrelsens afgørelse fra december 2016, så der nu skal udarbejdes en ny VVM-redegørelse - altså om Vurderingen af Virkningerne på Miljøet. Først herefter kan der træffes endelig afgørelse i sagen.
Dermed fik de mange protesterende sommerhusejere langs kysten efter to års kamp medhold i deres klage. Nævnet var enig med dem i, at den miljøredegørelse, der ligger til grund for Energistyrelsens tilladelse til projektet, er udarbejdet på et upræcist grundlag.
Byrådet vil nu have undersøgt hele screeningsområdet, som går helt ud til 20 kilometer fra kysten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.