ROSKILDE: Roskilde Kommune dropper investeringer i olie- og kulvirksomheder og flytter sine penge til en grøn investeringsforening, oplyser kommunen.
- Det har bestemt ikke været nemt at få bankerne til at åbne op for grønne investeringsforeninger. Jeg er derfor glad for, at det pres som Roskilde og andre grønne kommuner længe har lagt på bankerne, nu har fået dem i gear, så vi kan investere bæredygtigt. Vi er dog endnu ikke helt i mål. Men fortsætter presset, så vi næste gang kan præsentere en fossil-fri garanti fra bankerne, siger Roskildes borgmester Joy Mogensen (S).
Det er Nordea der har oprettet den nye grønne investeringsforening, som udelukker de 100 største børsnoterede olieselskaber og de 100 største børsnoterede kulselskaber. Der er dog ingen garanti for at der i begrænset omfang kan ske investeringer i et selskab, der producerer fossile brændsler.
En sådan garanti har heller ingen andre pengeinstitutter kunnet give. Til gengæld lever investeringsforeningen lige som ligende ordninger i andre pengeinstitutter op til Roskilde Kommunes øvrige etiske krav, herunder om ikke at investere i selskaber, der producerer våben, atomkraft, tobak, porno med videre. Også andre pengeinstitutter tilbyder nu lignende ordninger.
Beslutningen om at flytte kommunens investeringer til den grønne investeringsforening er truffet af Økonomiudvalget i forlængelse af budgetaftalen for 2016, der rummede en beslutning om hurtigst muligt at stoppe investeringer i virksomheder, der producerer fossile brændstoffer. De økonomiske konsekvenser ved den ændrede investeringspolitik er ubetydelige og får ingen budgetmæssige konsekvenser.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.