
Kommunerne har nu sat navne på de kommunalpolitikere, der skal stå i spidsen for de 23 lokale treparter, oplyser KL.
Udpegningen sker efter, at hovedparten af dem har afholdt konstituerende møder.
Hver lokal trepart består af en-to repræsentanter for hver kommune i oplandet, en-to repræsentanter for lokale landbrugsorganisationer, 1-2 repræsentanter for lokale naturorganisationer og en repræsentant fra Naturstyrelsen.
Johannes Lundsfryd Jensen, formand for Klima- og Miljøudvalget i KL, understreger derfor også, at et stærkt samarbejde bliver nøglen til succes:
- Når vi i kommunerne er blevet betroet at sidde for bordenden, handler det ikke om, at vi skal sidde og bestemme. Tværtimod bliver det vores fornemmeste opgave at få skabt et fællesskab og en holdånd, der gør, at vi sammen – landmænd, naturfolk, stat og kommuner – kan bøje os mod hinanden og finde fælles fodslag, siger han.
De lokale treparter (formandskommune i parentes) og deres forpersoner:
- Nordlige Kattegat, Skagerak (Hjørring): Søren Homann (K)
- Limfjorden (Vesthimmerland): Henrik Dalgaard (K)
- Mariager Fjord (Mariagerfjord): Jens Riise Dalsgaard (S)*
- Nissum Fjord (Holstebro): Karsten Filsø (SF)
- Randers Fjord (Silkeborg): Rune Kristensen (S)
- Djursland (Syddjurs): Kim Lykke Jensen (SF)
- Aarhus Bugt (Aarhus): Nicolaj Bang (K)
- Ringkøbing Fjord (Ringkøbing-Skjern): Ole Nyholm Knudsen (V)
- Horsens Fjord (Horsens): Rikke Christensen (R)
- Vadehavet (Vejen): Vagn Sørensen (V)
- Lillebælt/Jylland (Vejle): Søren Peschardt (S)
- Lillebælt/Fyn (Assens): Ib W. Jensen (V)
- Odense Fjord (Odense): Tim Vermund (S)
- Storebælt (Kerteminde): Heino Salling (EL)
- Det Sydfynske Øhav (Svendborg): Jesper Kiel (EL)
- Kalundborg (Kalundborg): Jakob Beck Jensen (V)*
- Isefjord og Roskilde Fjord (Lejre): Grethe Nørtoft Saabye (K)
- Øresund (Fredensborg): Hanne Berg (SF)
- Køge Bugt (Køge): Marie Stærke (S)*
- Smålandsfarvandet (Næstved): Cathrine Riegels Gudbergsen (V)
- Østersøen (Vordingborg): Martin Graff Jørgensen (SF)
- Bornholm (Bornholm): Jacob Trøst (K)
- Vidå-Kruså (Aabenraa): Erik Uldall Hansen (S)
- *Mariager Fjord, Kalundborg og Køge holder først konstituerende møde hhv. 18., 19. og 28. marts.
I alt har byrådene udpeget 189 lokalpolitikere til de lokale treparter. De fleste steder er det medlemmer fra de lokale teknik-, klima- og miljøudvalg eller økonomiudvalg, men også 12 borgmestre er indstillet, viser en kortlægning, som Kommunen.dk har foretaget.
Det næste skridt for de 23 lokale treparter bliver at lave omlægningsplaner, der skal anvise, hvor man lokalt vil udtage lavbundsjorder og mindske kvælstofudledningen. Planerne skal ligge klar inden udgangen af 2025.
- Vi står med en meget kompleks opgave, hvor tidspresset samtidig er stort. Så hvis vi skal i mål, vil det uden tvivl kræve en stor indsats fra alle parter, siger Johannes Lundsfryd, som erklærer sig fortrøstningsfuld i forhold til, at kommunerne kan løse opgaven.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.