SLAGELSE: Venligst overfør 973.012,81 kr. snarest. Det står der at læse i et brev, som beredskabsdirektør Helle Søeberg fra Vestsjællands Brandvæsen har sendt til Slagelses borgmester Stén Knuth (V). Det nævnte beløb er det, som sammensluttede brandvæsen mener at have til gode, fordi Slagelse i sidste øjeblik vedtog ikke at gå med, skriver Sjællandske.
En del er Slagelses udgifter i forbindelse med fælles etablering af selskabet, godt 300.000 kr., mens knap 670.000 kr. skyldes, at Kalundborg, Holbæk, Sorø, Odsherred og Lejre mener, at Slagelse skal betale de omkostninger, som brandvæsenet har haft til at etablere hovedkvarter i Svebølle.
Dette hovedkvarter er opgivet efter Slagelses nej, fordi kommunerne har fundet ud af, at de uden Slagelse sagtens kan være på brandstationen i Kalundborg. Borgmester Stén Knuth (V), der har været meget skuffet over, at S og LA i sidste øjeblik væltede planerne, ønsker ikke at udtale sig nærmere i sagen og satser på at ordne sagen i mindelighed.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.