ODENSE: Med halvanden times forsinkelse kom sagen om databedrageri og mandatsvig af særlig grov karakter med Odense Miljøcenter Nord i gang ved Retten i Odense. Sagen mod to tidligere ledende medarbejdere ved Odense Renovation, to vognmænd og et nedbrydningsfirma varer i alt 16 retsdage, og først sidst i november ventes dom. Det skriver Fyens.dk.
Alle fem er tiltalt for at have snydt med indvejningen af affald til miljøcentret, som er en del af det kommunalejede aktieselskab Odense Renovation. Ved at have snydt eller bagefter ændret i oplysningerne har Odense Renovation mistet omkring seks mio. kr. i indtægter. I hvilket omfang de tidligere ledende medarbejdere på miljøcentret har modtaget penge, er uvist ifølge anklageskriftet.
Vognmændene og indehaveren af nedbrydningsfirmaet nægter sig skyldige, mens de to tidligere ansatte i Odense Renovation delvist erkender, men at ændringer i vejningen ikke skete i forening og efter aftale med de tre øvrige tiltalte i sagen.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.