
SILKEBORG: Silkeborgensere og øvrige naturinteresserede kan se frem til en nyrenoveret Træksti langs Gudenåen. Det betyder blandt andet, at stien fremover kan bruges størstedelen af året, oplyser Silkeborg Kommune.
I 1800-tallet blev en særlig sti langs Gudenåen brugt af folk og heste, som fragtede pramme op ad åen fra Randers til Silkeborg. Pramdragerstien – i folkemunde bare kaldet Trækstien – er i dag et populært turistmål og pusterum for både gående og cyklende.
Fremover får de alle bedre mulighed for at udforske Gudenåens bredder. Miljø- og Fødevareministeriet og Silkeborg Kommune er enige om at dele en udgift på knap 10 mio. kr., så de sidste 10 kilometer af strækningen i Silkeborg Kommune kan blive renoveret. Samtidig arbejdes der i Favrskov, Randers og Viborg kommuner på at forbedre resten af Trækstien hele vejen ud til Randers Fjord.
Som en del af renoveringen i Silkeborg er det blandt andet planen at hæve Trækstien, så den bliver farbar for gående og for cyklister i ca. 10 måneder om året. Stien vil blive hævet med op til en halv meter og få en topbredde på 1,5 meter, ligesom der lægges cykelgrus på stien. På meget våde strækninger vil stien blive hævet op på en træsti. Der vil også blive anlagt små opholdsarealer langs stien, og der bliver bygget en ny bro over Alling Å.
- Den samlede tur langs Trækstien fra Silkeborg til Randers Fjord er 73 km.
- Trækstien – eller Pramdragerstien, som den oprindeligt hedder – løber i alt 73 km langs Gudenåen fra Silkeborg til Randers Fjord.
- I Silkeborg Kommune ligger 22 kilometer af Trækstien, som næsten alene er ejet af Miljø- og Fødevareministeriet.
- Fra 2015 til 2017 blev en strækning på 11 kilometer fra Andetorvet i Silkeborg til Svostrup Bro renoveret.
- Med de nye midler kan den resterende strækning nu også blive renoveret. Naturstyrelsen bliver bygherre for renoveringen.
- Det samlede overslag over renoveringen af den sidste strækning er på 9,8 mio. kr., hvor Naturstyrelsen og Silkeborg Kommune hver har bevilget 4,9 mio. kr.
- Det forventes, at arbejdet kan gennemføres i løbet af 2018 og 2019.
- I Favrskov, Randers og Viborg kommuner arbejdes der sideløbende på at forbedre deres strækninger af Trækstien – i alt 51 km.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.